ESG-rapportering er gået fra at være “nice to have” til at være et forretningskritisk krav. Med EU’s CSRD-direktiv og skærpede forventninger fra investorer, kunder og samarbejdspartnere bliver ESG data nu en lige så vigtig del af virksomhedens rapportering som de klassiske finansielle nøgletal.
Økonomiafdelingen kommer til at spille en helt central rolle i at indsamle, strukturere, kvalitetssikre og rapportere ESG data. Derfor er det afgørende, at økonomi- og regnskabsmedarbejdere forstår både kravene og de kompetencer, der skal være til stede i funktionen.
Hvad er ESG-rapportering – kort fortalt?
ESG står for:
• E – Environmental (miljø og klima)
• S – Social (medarbejdere, arbejdsmiljø, sociale forhold)
• G – Governance (ledelse, kontrol, etik, struktur)
ESG rapportering handler om at dokumentere, hvordan virksomheden påvirker omverdenen – og hvordan virksomheden styrer de risici og muligheder, der følger med.
Hvor man tidligere kunne nøjes med overordnede beskrivelser, kommer der nu:
• konkrete krav til tal, nøgletal og indikatorer
• krav om dokumentation
• krav om revisionssikkerhed
CSRD – hvad betyder det for økonomifunktionen?
CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) betyder, at mange flere virksomheder skal lave detaljeret bæredygtighedsrapportering – på et niveau, der minder om den finansielle rapportering.
For økonomiafdelingen betyder det bl.a.:
• ESG data skal behandles som finansielle data
• der stilles krav om interne kontroller og processer
• revisionen vil i stigende grad kigge på datakvalitet og dokumentation
• rapportering skal være struktureret, sammenlignelig og sporbar
Med andre ord: ESG bevæger sig fra at være noget, der ofte lå i CSR- eller kommunikationsafdelingen – til nu at være et fælles ansvar, hvor økonomi er omdrejningspunktet.
Økonomiafdelingens nye rolle i ESG
Økonomifunktionen bliver bindeleddet mellem:
• dataejere (HR, drift, indkøb, produktion, facility m.fl.)
• ledelsen
• revision
• eksterne interessenter (banker, ejere, investorer, kunder)
Konkrete opgaver i økonomiafdelingen kan fx være:
• at definere, hvilke ESG nøgletal der skal rapporteres
• at opbygge processer for dataindsamling
• at sikre datakvalitet og konsistens
• at integrere ESG i årsrapport, ledelsesrapportering og KPI set
• at understøtte ledelsen med ESG analyser og scenarier
Hvilke kompetencer skal økonomimedarbejdere have inden for ESG?
For at kunne håndtere ESG rapportering effektivt, har økonomiafdelingen brug for en række nye og udvidede kompetencer:
1. Forståelse for ESG-regulering og standarder
Ikke nødvendigvis på juristniveau – men tilstrækkeligt til at kunne:
• forstå centrale begreber (dobbel materialitet, taksonomi, CSRD, ESRS m.fl.)
• omsætte krav til konkrete rapporteringsbehov
• forstå hvilke data, der er “must”, og hvad der er “nice to have”
2. Datastyring og struktur
ESG data er ofte spredt i organisationen. Økonomifunktionen skal kunne:
• opbygge datamodeller og strukturer
• definere ejerskab og ansvarsområder
• sikre sporbarhed – hvor kommer tallene fra, og hvordan er de beregnet?
3. Tværfaglig projektledelse
ESG involverer mange afdelinger. Der er brug for kompetencer til at:
• drive projekter på tværs af funktioner
• facilitere samarbejde mellem fx HR, drift og sustainability
• skabe fælles forståelse for krav og formål
4. Analyse og rapportering
Når data er indsamlet, skal de analyseres og omsættes til:
• rapporter og dashboards
• nøgletal og indikatorer
• beslutningsgrundlag for ledelsen
Her trækker økonomiafdelingen på sine eksisterende styrker – men med nye typer af data.
Typiske udfordringer med ESG-rapportering
Mange økonomifunktioner oplever de samme udfordringer i begyndelsen:
• Data er ikke samlet et sted
• Kvaliteten er svingende – fx forskellige målemetoder fra år til år
• Manglende ejerskab – ingen føler rigtigt, at det “er deres tal”
• Manuelle processer – indsamling i Excel, mails og ad hoc løsninger
• Usikkerhed om tolkning af regler
Her kan økonomifunktionen gøre en afgørende forskel ved at bringe struktur, metode og systematik ind i arbejdet.
Sådan kan økonomiafdelingen komme godt i gang – en simpel tjekliste
- Kortlæg ESG kravene
- Hvilke regler er vi omfattet af?
- Hvilke nøgletal skal vi minimum kunne levere?
- Identificér datakilder og ejere
- Hvem ligger inde med hvilke data?
- Hvordan indsamles de i dag?
- Definér processer og tidsplan
- Hvem gør hvad – og hvornår?
- Hvordan sikrer vi kvalitet og dokumentation?
- Vælg værktøjer
- Skal ESG data ligge i eksisterende systemer, eller skal der bruges nye?
- Hvordan kan vi automatisere mest muligt?
- Byg kompetencer op
- Hvilke medarbejdere skal opkvalificeres?
- Hvor mangler vi viden – fagligt, teknisk, procesmæssigt
Konklusion
ESG-rapportering er kommet for at blive – og kravene bliver kun skarpere. Økonomiafdelingen bliver en nøglespiller i at omsætte regulering til struktureret, troværdig og værdiskabende rapportering. De økonomimedarbejdere, der forstår både tal, lovkrav og forretning, bliver helt centrale profiler i fremtidens økonomifunktion.